Internet Explorer understøttes ikke længere
Vi understøtter ikke længere Internet Explorer, og vi anbefaler, at du skifter til en moderne browser for en bedre oplevelse.
Du kan prøve en af disse populære moderne browsere:
Vi understøtter ikke længere Internet Explorer, og vi anbefaler, at du skifter til en moderne browser for en bedre oplevelse.
Du kan prøve en af disse populære moderne browsere:
Hørkram Foodservice A/S
§1. Generelt
Alle aftaler mellem Hørkram Foodservice A/S og kunden finder sted på grundlag af Hørkram Foodservice A/S til enhver tid gældende salgs- og leveringsbetingelser, medmindre andet er skriftligt aftalt. Disse salgs- og leveringsbetingelser er bindende og tilsidesætter alle aftaler og sædvaner, som er i strid med nærværende betingelser, herunder betingelser udarbejdet og fremsendt af kunder og leverandører.
Hvis hele eller dele af bestemmelserne i nærværende salgs- og leveringsbetingelser ikke får retsvirkning, medfører det ikke, at de øvrige bestemmelser i salgs- og leveringsbetingelserne ikke finder anvendelse.
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser erstatter alle Hørkram Foodservice A/S tidligere salgs- og leveringsbetingelser.
Som kunde hos Hørkram Foodservice A/S tildeles køber et individuelt kundenummer, brugernavn og password. I tilfælde af uretmæssig brug hæfter kunden selv for et eventuelt tab, der måtte opstå i forbindelse hermed. Der kan ikke gøres krav gældende mod Hørkram Foodservice A/S i den anledning.
§2. Tilbud og antagelse af ordre
Indtil kundens accept er modtaget af Hørkram Foodservice A/S, er tilbud fra Hørkram Foodservice A/S ikke bindende, med mindre andet er skriftligt tilkendegivet.
Der tages forbehold for udsolgte varer og sortimentsændringer. Såfremt en vare er udsolgt, eller der sker en ændring i Hørkram Foodservice A/S sortiment, kan Hørkram Foodservice A/S altid nægte at levere, uden at kunden er berettiget til nogen form for erstatning eller godtgørelse som følge heraf.
Kunden har ikke en almindelig adgang til at afbestille varer for hvilke, der er afgivet bindende ordre.
Der udstedes ikke kvittering for ordrens modtagelse eller ordrebekræftelse fra Hørkram Foodservice A/S side ved bestilling via nettet. Kunden henvises til oplysningerne, der er tilgængelige på nettet under ”ordrer”. Købsaftaler i onlinebutikken kan kun indgås på dansk.
§3. Priser
Alle priser er, med mindre anden valuta udtrykkeligt er angivet, i DKK ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer og sortimentsændringer. Priserne er kun gældende i Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.
Hørkram Foodservice A/S forbeholder sig ret til at ændre prisen, såfremt der efter Hørkram Foodservice A/S endelige tilbud eller accept, men inden betalingstidspunktet, påløber dokumenterede nye eller forøgede omkostninger som følge af ændringer i told, skatter, afgifter, valutakurser, prisændringer m.v. i det omfang, sådanne meromkostninger kan henføres til den aftalte leverance.
§4. Betalingsbetingelser
Betalingsbetingelser er løbende uge + 5 dage fra fakturadato, med mindre andet er aftalt.
Betales købesummen ikke rettidigt, beregnes morarenter på 2 % pr. påbegyndt måned af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen.
Betaling af morarenter afskærer ikke Hørkram Foodservice A/S fra at kræve erstatning fra for det yderligere tab, kundens misligholdelse af betalingspligten måtte medføre. Såfremt betaling ikke indgår til den fastsatte forfaldsdag, vil dette kunne medføre påløb af inddrivelsesomkostninger, der belastes kunden.. Hørkram Foodservice A/S er berettiget til at pålægge kunden de faktiske inkassoomkostninger, som Hørkram Foodservice A/S måtte have ved manglende betaling.
Kunden er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde nogen del af købesummen som sikkerhed for eventuelle modkrav vedrørende andre leverancer eller påståede mangler. En sådan tilbageholdelse/modregning anses som værende væsentlig misligholdelse af parternes aftaler.
Hørkram Foodservice A/S har altid ret til at ændre de aftalte betalingsbetingelser, såfremt kundens betalingsevne svækkes efter aftalens indgåelse, herunder stoppe leverancer til kunden eller stille krav om forudbetaling.
§5. Levering
Levering er det tidspunkt, hvor varen er fremme hos kunden, med mindre andet er aftalt.
Varerne leveres på aftalt leveringssted.
Såfremt levering skal ske på kundens lager, skal der være klargjort og ryddet et areal, som svarer til den modtagne mængde af varer/paller. Varerne anses for leveret, og risikoen således overgået til kunden, når de er stillet til kundens disposition på aftalt leveringssted, uanset om kunden eller dennes folk er til stede. Kunden har pligt til at sørge for, at adgangsvejene er ryddet for is og sne.
Alle bestillinger på over DKK 2.000 leveres frit til kundens adresse, med mindre andet på forhånd er aftalt. Ved bestillinger under DKK 2.000 kr. betaler kunden et leveringsgebyr.
Den angivne leveringstid er angivet omtrentlig og uforbindende.
§ 6. Mængdeafvigelser
Ved bestilling af varer angivet i kg eller liter, anses leverancen altid for at være sket rettidigt, såfremt den faktisk leverede mængde ikke afviger mere end 10 % fra den angivne mængde.
§7. Emballage
Hørkram Foodservice A/S fører regnskab med alt transportmateriel, som anvendes i forbindelse med levering af varer til kunden, eller som midlertidigt stilles til rådighed for kunden. Ved transportmateriel forstås rullebure, hylder til rullebure, euro paller, eurokasser, frugtkasser, ostekasser, genanvendelig emballage fra Hørkram Foodservice A/S m.v. Transportmateriellet tilhører Hørkram Foodservice A/S, og kunden er forpligtet til at drage behørig omsorg for dette, så dette ikke beskadiges. Transportmateriel skal returneres på forlangende eller, hvis kunden ophører med at handle hos Hørkram Foodservice A/S. Ved manglende returnering eller beskadigelse af emballagen er Hørkram Foodservice A/S er berettiget til at opkræve betaling for emballagen.
§8. Annullering af ordre
Såfremt en ordre produktionsmæssigt er igangsat, kan den ikke annulleres.
§ 9. Mangler og reklamation
Kunden skal straks ved leveringen foretage modtagekontrol af varerne fra Hørkram Foodservice A/S.
Hvis kunden vil påberåbe sig en mangel, skal kunden, straks efter manglen er eller burde være opdaget, give Hørkram Foodservice A/S skriftlig meddelelse herom samt anføre, hvori manglen består. Såfremt kunden har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer, som anført, kan kunden ikke senere gøre manglen gældende.
Efter Hørkrams Foodservice A/S valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet eller omleveret for Hørkrams Foodservice A/S regning inden rimelig tid. Dette gælder tillige ved reklamation over eventuelle mængdedifferencer.
Har kunden ikke inden 24 timer efter levering påberåbt sig manglen overfor Hørkram Foodservice A/S, kan kunden ikke senere gøre manglen gældende.
Efter at kunden har reklameret over de leverede varer, er denne uberettiget til at disponere over varerne, herunder returnere disse til Hørkram Foodservice A/S, uden Hørkram Foodservice A/S skriftlige godkendelse.
§10. Ansvarsbegrænsning
Hørkram Foodservice A/S’ ansvar for mangler er alene begrænset til omlevering. Omlevering skal finde sted indenfor rimelig tid. Såfremt dette ikke sker, er kunden berettiget til at hæve handlen.
Hørkram Foodservice A/S kan ikke gøres ansvarlig for kundens eventuelle driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. Under alle omstændigheder kan Hørkram Foodservice A/S’ erstatningspligt aldrig overstige fakturabeløbet ex moms for den pågældende leverance.
Hørkram Foodservice A/S skal snarest muligt skriftligt underrette kunden, såfremt der indtræffer force majeure eller andre forhold, som Hørkram Foodservice A/S ikke er herre over.
§11. Produktansvar
Hørkram Foodservice A/S er ikke ansvarlig for skader på fast ejendom eller løsøre, såfremt den leverede vare forvolder sådan skade. Såfremt den leverede vare forvolder personskade, er Hørkram Foodservice A/S kun ansvarlig, såfremt det kan godt gøres, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af Hørkram Foodservice A/S. Hørkram Foodservice A/S kan ikke gøres ansvarlig for kundens eventuelle driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. Hørkram Foodservice A/S fraskriver sig i videst muligt omfang sit ansvar for produktskader.
§12. Returnering af varer
En vare kan returneres til Hørkram Foodservice A/S, hvis vores kunde beslutter at afvise den i modtagekontrollen på grund af fejl ved leverancen.
Varer tages kun retur mod forudgående aftale.
Returnerede varer skal returneres i original, ubrudt emballage. Hørkram Foodservice A/S forbeholder sig ret til at ved uberettiget afvisning af varen at kræve transportomkostninger i forbindelse hermed refunderet af kunden og/eller modregnet i kundens eventuelle krav mod Hørkram Foodservice A/S.
§13. Force majeure
Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for Hørkram Foodservice A/S, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt (uanset årsag til konflikten), og enhver anden omstændighed, som ikke burde eller kunne være forudset af parterne på tidspunktet for indgåelse af kontrakten, brand, krigstilstand, statsindgreb, terrorisme, offentlige restriktioner, import- eller eksportforbud, naturkatastrofer, herunder, men ikke begrænset til, jordskælv, stormflod, omfattende oversvømmelser, skypumpe, vulkanudbrud, brand, vareknaphed, mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underentreprenører, som skyldes de her nævnte omstændigheder, mangel på transportmidler eller lign. forhold,
§14. Andre leveringshindringer
Tilsvarende regler som ved force majeure gælder øvrige leveringshindringer såsom fejl begået af Hørkram Foodservice A/S medarbejdere eller tredjemænd, eksempelvis underleverandører, mangel på transportmidler, vareknaphed, hvis varen er i restordre, fejl fra fragtfører og speditør samt udeblivelse af leverance fra Hørkrams underleverandører. Såfremt leverancer i andre tilfælde skulle blive forsinket, er kunden kun berettiget til erstatning i de tilfælde, hvor særlig aftale herom skriftligt er truffet.
§15. Ejendomsforhold
Varer og ydelser forbliver Hørkrams Foodservice A/S ejendom, indtil det fulde fakturabeløb er indbetalt med tillæg af påløbne omkostninger. Standser kunden sine betalinger, eller kommer kunden under konkursbehandling, er Hørkram Foodservice A/S ligeledes berettiget til at fordre det købte udleveret til sig.
Ved omdannelse eller bearbejdning af det solgte opretholdes ejendomsforbeholdet således, at den omfatter det solgte i et omfang svarende til den værdi, det solgte repræsenterede ved salget.
§16. Anvendelsen af logoer
Det er kundens ansvar at indhente tilladelse til anvendelse af logoer. Hørkram Foodservice A/S kan ikke drages til ansvar for uretmæssig brug af logoer.
§17. Transport af rettigheder og pligter
Hørkram Foodservice A/S er berettiget til helt eller delvis at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.
§ 18. Behandling af persondata
Hørkram Foodservice A/S behandler oplysninger om kunden med henblik på opfyldelse af den indgåede kontrakt og med hjemmel i GDPR artikel 6, stk. 1, litra b. I tilfælde af, at Hørkram Foodservice A/S må erstatte leverandøren med en anden leverandør, kan Hørkram Foodservice A/S videregive personoplysninger i form af kontaktdata på kunden til den nye leverandør. Der henvises i øvrigt til Hørkram Foodservice A/S´ eksterne persondatapolitik på hjemmesiden.
§19. Værneting, lovvalg, tvistigheder.
Enhver tvist mellem Hørkram Foodservice A/S og kunden afgøres, hvis ikke andet er skriftligt aftalt, ved Sø- og Handelsretten i København under anvendelse af dansk ret.