Handelselev med speciale i indkøb

- Bliv en del af team Hørkram

 

Som handelselev med speciale i indkøb bliver du en del af vores disponeringsafdeling, der står for den daglige kontakt med vores mange leverandører og for bestilling af alle de varer, der kommer ind i huset. I løbet af din elevtid får du løbende selvstændige opgaver, hvilket er med til at sikre både din faglige og din personlige udvikling.  

Spændende elevopgaver


Som elev kommer du til at indgå i vores disponeringsteam, hvor du kommer til at tage del i afdelingens daglige opgaver. Du kommer til både at arbejde selvstændigt og sammen med dine nye kolleger. I løbet af din elevtid vil du blandt andet stifte bekendtskab med nedenstående opgaver:

  • Daglig kontakt til nationale og internationale leverandører

  • Udarbejdelse af indkøbsordrer

  • Dokumentkontrol fra leverandører

  • Leverandørreklamationer

  • Daglig kontakt og samarbejde med interne afdelinger, f.eks. lager, logistik og kundeservice

  • Forskellige administrative opgaver

Handelselev med stærk personlighed

 

Hvis du ønsker at blive vores næste elev, er det afgørende, at du kan nikke genkendende til nedenstående punkter
– så bliver vores samarbejde nemlig meget bedre.

  • Du har selvfølgelig afsluttet din adgangsgivende uddannelse

  • Du er ansvarsbevidst og engageret (ja ja, endnu en kliché, men det er altså vigtigt)

  • Selvom hverdagen indimellem kan være krævende, så er du serviceminded og har ja-hatten på

  • ”Outgoing” er en god beskrivelse af dig

  • Du er klar på lidt af hvert og siger ikke nej til en udfordring

  • Vi regner med, at du har styr på det der IT…

  • English is your game – både i tale og på skrift

  • Sprechen sie deutsch? Det er ikke et krav, men det giver ekstra point i bogen, hvis du gør

Ansøg om elevplads


Lyder det som noget for dig? Smid os din ansøgning og fortæl lidt om, hvorfor du bliver den bedste elev, vi nogensinde har haft. Selvom karakterer ikke er alt, vil vi alligevel gerne se dine – upload dem sammen med din ansøgning og dit CV. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig, hvis du skal være vores næste stjernefrø.

ANSØG HER